TYCHO BRAHES DAG
("uheldig dag"). 32 af årets dage som tidligere ansås for at være uheldige for den, der fødtes, giftede sig, indgik en aftale osv. på en sådan dag. Disse særligt uheldige dage fandtes allerede i den romerske republiks kalender. I Danmark findes de tidligste lister over dagene fra slutningen af 1700-tallet. Det er uklart hvorfor de kaldes tychobrahesdage efter den berømte astronom og astrolog, måske har det at gøre med astrologiske beregninger, herunder udregninger af uheldige dage. Før benævnelsen tyscobrahesdag, blev de kaldt ægyptiske dage. En myte fortæller at kejser Rudolf 2. af Tyskland havde pålagt Tycho Brahe at udfinde de uheldige dage. Gennem sine astrologiske beregninger, skulle han således have fundet 32 dage.
Du kan finde thycobrahesdagene i årets løb ved at klikke på menuen årets måneder. 

---

KYNDELMISSE
2. FEBRUAR
Årsdagen for Marias renselse (Purificatio Mariæ) og Kristi fremstilling i Templet (Hypapanti Domini) den 40. dag efter Kristi fødselsdag fejredes i middelalderen bl.a. ved processioner med levende lys og kaldtes derfor også Candelaria ("lysmesse"; latin: candela = "vokslys"); "kyndel" i ordet Kyndelmisse er en forvanskning heraf. - Mariæ renselsesdag (Kyndelmisse) var helligdag i Danmark indtil år 1770.

---

SKUDDAG
I skudår er det årets 55. dag, dagen efter 23. februar, der betragtes som indskudt. Skuddagens ejendommelige placering midt inde i en måned har historiske grunde. I den gamle romerske kalender søgte man at opnå overenstemmelse mellem solår og måneår ved hvert andet år at indføje en ekstra måned (på 22 eller 23 dage) i kalenderen; denne skudmåned, mercedonius, var placeret umiddelbart efter de romerske festligheder, terminalierne, 23. februar. Den julianske kalender, der blev indført i år 46 f.Kr., henlagde skuddagen til samme tidspunkt, hvor den ældre kalender havde placeret skudmåneden, umiddelbart efter 23. februar.
Skuddagen har intet kalendernavn; i skudår flyttes navnene Matthias, Victornius, Inger, Leander og Øllegaard til hhv. 25., 26., 27., 28. og 29. februar.

---

HUNDEDAGENE...hvad er det?
Hundedagene varer fra 23. juli - 23. august.
Vore bonde-forfædre havde på mange måder større forståelse for naturen og mere indsigt i himmellegemernes bevægelser end de fleste nulevende danskere. Derfor vidste de også, at dagen efter Maria Magdalene begynder hundedagene, fordi Solen - astrologisk set - går ind i Løvens stjernebillede og nu står nær Hundestjernen Sirius. Betegnelsen "hundedage" stammer egentlig fra det gamle Egypten, hvor man, adskillige århundreder før vor tidsregning, var i stand til at beregne tidspunktet for Nilens stigning ved at iagttage hvornår himlens klareste stjerne, Sirius, for første gang blev synlig på den sydøstlige himmel umiddelbart før solopgang.
Overtro og varsler: Det var ikke med de lyseste forventninger, man så hen til hundedagene. Bonden sagde "I hundedagene har vi et hundevejr". Man sagde også "Regner det de de første hundedage, vil det tørre de sidste". I en anden remse hed det "Som hundedagene tændes, skal de endes". Man begyndte nu også så småt at tænke på vintervarsler: Er der i hundedagene mange hvide skyer på himlen, giver det vinter med megen sne. Andre steder sagde man: Hvis skyerne i hundedagene ofte ligner hatte med hvide kanter, kan der forventes megen sne i den kommende vinter. Det korte af det lange er, at husbond først og fremmest var meget bekymret for regn i denne periode, for nu nærmede høsten sig. For at gøre bekymringen fuldkommen sagde de gamle at "efter hundedagene kommer der ni kattedage og hvis hundedagene er slemme, ja så vil kattedagene riv´s.

---

UTROLIGT - MEN SANDT

VOR EGEN SOL - EN GUL DVÆRG
Solen klassificeres som en gul dværg - en stjerne som hvad dimensioner angår ligger mellem de største og de mindste og med hensyn til temperaturen mellem de varmeste blåhvide og de køligste røde. Eksempelvis er Rigel mellem 25.000 og 50.000 gange mere lysstærk end solen - og den kølige Antares, en rød superkæmpe, er 27 millioner gange større. Den kemiske reaktion som får solen til at skinne medfører et tab af masse på omkring 4 millioner tons i sekundet, men solen er så kæmpemæssig, at man regner med, at den først om ca. 8000 millioner år vil ekspandere til en rød kæmpe. Når det sker, vil en enorm varme blive frigjort - og selv om jorden ikke bliver udslugt, vil livet, i den form vi kender det nu, være dømt til undergang.

NÅR GEJSEREN SPRINGER
Gejserne udsender stråler af varmt vand og damp, og mange af dem gør det med helt regelmæssige mellemrum, f.eks 60-65 minutter. Navnet stammer fra det islandske geysir, og netop i Island findes der mange varme springkilder. Det der sker i en gejser, er at grundvandet i et underjordisk sprækkesystem bliver varmet op, måske som følge af tidligere vulkansk virksomhed i området. Temperaturen stiger jo længere man kommer ned og kan meget vel ligge over det normale kogepunkt, men p.g.a. vægten af de overliggende vandmasser kommer vandet ikke i kog. Med jævne mellemrum dannes der dampbobler i vandet, hvorved trykket på vandet længere nede lettes, så vandet pludselig begynder at koge, og udbruddet kommer. Hvis vi står ved en gejser og ser, at det klare vand pludselig forplumres af dampbobler, gælder det altså om at komme væk i en fart. Søjlen fra en aktiv springkilde skyder ofte 60 meter i vejret. Verdensrekorden blev sat i 1901 af en gejser på New Zealand, som i løbet af nogle få måneder med intens aktivitet pludselig skød en vand- og dampsøjle 500 meter til vejrs.

PRÆSIDENT ROOSEVELT OG UNIVERSET
En af præsident Rosevelts nære venner fortalte engang om en oplevelse, han havde sammen med præsidenten: "Vi havde nydt en dejlig middag og da vi trængte til at strække benene lidt, gik vi ud på plænen foran Det hvide Hus. Det var en aften i august og himlen var klar og oversået med et væld af stjerner. Præsidenten udpegede det ene stjernebillede efter det andet for mig - øjensynlig var han velbevandret i astronomi. Da vi havde betragtet himlen et stykke tid, sukkede Roosevelt og sagde: "Så min ven, lad os gå ind igen. Nu er vi vist blevet små nok."

---

VÆRD AT VIDE
Gramatik og logik.

Vi starter med lås, der i flertal er låse;
men flertal af gås er gæs - ikke gåse.
Vi taler om fod, er der fle´r, si´r vi fødder;
men skønt vi si´r flod, vi aldrig si´r flødder.
At flertal af mand er mænd - ikke mænder
er svært at forstå, når tand bli´r til tænder.
Skønt flertal af and som bekendt hedder ænder,
så hører man aldrig en spand bli´r til spænder.
En anden mærkværdighed er her til lands:
I tredie person er det han, ham og hans.
Er det sund logik - ja, derom spør´jeg kuns -
at man ikke om damer si´r hun, hum og hums?
At synge i datid på dansk hedder sang;
men gynges i imperfektum er ikke gang.
Hvem kan forstå, hvorfor springe er sprang
når det ikke i datid er brang?
Korrekt hedder datid at bringe jo bragte.
Hvor er så logikken, når man siger bagte
på basis af infinitiven at bage?
Et andet eksempel: Det hedder "at tage";
det bøjes altid ved at man si´r tog.
Sku´bage så ikke i datid gi´bog?
Når bringe er bragte, sku´bagte vær´binge;
men så må ragte vær´datid af ringe -
og ragte, det findes på dansk faktisk ikke.
Derfor må vi hel´re la´spørgsmålet ligge.

Muradisme
(Fanatisk tobaksbekæmpelse)
Tobakken kom til Tyrkiet før år 1600. Fra 1603 regerede sultan Ahmed den Første og under ham udstedtes de første forbud mod tobakken. De håndhævedes med østerlandsk strenghed, men langt værre skulle det dog blive under Ahmed´s søn, Murad den Fjerde, også kaldet den grusomme (1623-40). Da vindrikning i følge Koranen var forbudt, havde nydelsen af kaffe og tobak allerede i de første år af Murad´s regering nået en kolosal udbredelse. Murad selv var en stor vindrikker, hvilket dog ikke afholdt ham fra at henrette alle som tillod sig det samme. Tobak kunne han derimod ikke lide og snart optog han en skånselsløs og djævelsk udspekuleret forfølgelse af alle rygere. En stor ildebrand lagde, i august 1633, det halve Konstantinobel i aske. Rygerne fik omgående skylden og fra da af var der dødsstraf for tobaksrygning i Tyrkiet. Sultanen gik selv forklædt rundt i kaffe- og tobakshusene og noterede sig hvem der røg. Næste morgen tidligt blev de pågældende hængt og alle deres ejendele tilfaldt Murad. Tusinder og atter tusinder af landets rigeste mænd blev på denne måde offer for deres tobakstrang. Men alle vegne kunne sultanens arm ikke nå hen og tobaksrygningen blev derfor ikke udryddet under Murad. En følgende sultan, Mohamed den Fjerde (1648-87) var selv en stor ryger; han ophævede de strengeste af forbudene og fra da af fik tobaksrygningen i Tyrkiet en udbredelse som i næppe noget andet land.
Til minde om den grusomste og mest forrykte af alle tobakkens fjender, kalder man den fanatiske tobaksbekæmpelse, som også moderne sundhedsapostle af og til forsøger sig med, for muradisme.

Man slår da børn
At slå børn er nu forbudt, men jeg hører at der snydes.
Skal loven ta´s bogstaveligt - bør hage-smæk forbydes.
Den 28. maj 1997 besluttede Folketinget at afskaffe forældres revselsesret.
Altså må forældre ikke længere slå deres børn.
Folketinget afskaffede den såkaldte revselsesret, der tillod forældre at give deres børn en røvfuld når de fortjente det. Hvor de uartige skarn før skamfuldt snittede træmænd i brændeskuret og deslige - af frygt for at kommer over knæet - stiller de sig nu på tværs og kræver både modetøj og Ungdomshus. Hvor man før kunne irettesætte med en ørefigen, skal der nu parlamenteres. Resultat: Næsvise unger med ringe i navlen og hængerøv i designerbukser.
Og så kan man jo tænke lidt over det!

Skriv med fyldepen
Et brev, der er skrevet i hånden, kan i vore dage være svær at læse. Det er derfor en god idé at bruge en fyldepen. En fyldepen "tvinger" skriveren til at føre pennen på en bestemt måde.
En kuglepen er ganske vist lettere at håndtere, men skriften har en tilbøjelighed til at fremstå mere "sjusket" og nogle gange ulæselig.
Som et generelt udgangspunkt, skal alle klader skrives med blyant (pencil).
Nu om stunder skrives næsten alt på pc/skrivemaskine - og det er egentlig også okay - men prøv, en gang imellem at stoppe lidt op og gå uden om tasterne.
Skriv et brev med fyldepen og send det til et familiemedlem eller en nær ven...det er mere personligt...og en god træningsøvelse, som bliver bedre med tiden.

37 timers arbejdsuge
Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer, svarende til en daglig arbejdstid på 7,4 timer: 37 timer : 5 dage = 7,4 (decimalen 0,4 x 60 min = 7 timer 24 minutter).
Hvis din arbejdstid starter kl. 9, har du fyraften kl. 16:24.
Hvis arbejdsgiveren "betaler" frokostpause, er den inkluderet i den daglige arbejdstid (lønteknisk er pausen på 29 minutter).
Hvis du selv "betaler" frokostpause, er den eksklusiv den daglige arbejdstid (lønteknisk er pausen på 30 minutter). Du har således fyraften kl. 16:54.
Hvis arbejdsgiveren "betaler" frokostpause, kan den afbrydes uden kompensation (typisk på arbejdspladser hvor der arbejdes med mennesker, dyr, fødevarer og planter mv.).
Hvis du selv "betaler" frokostpause og den afbrydes, skal arbejdsgiveren yde kompensation efter den respektive overenskomst/aftale.
Det er god arbejdsledelse at tilrettelægge arbejdstiden således at medarbejderne har mulighed for at holde frokostpause senest 4 timer efter arbejdstids begyndelse. Hvis din arbejdstid starter kl. 9, vil det være passende at holde frokostpause senest kl. 13.
Kotymer, der ikke er overenskomstrelateret, men almindelig accepteret (evt. aftalt lokalt), kan ikke uden videre opsiges. Normalt er opsigelsesvarslet min. 3 måneder. Kotymer kan være ekstraordinære kaffepauser mv. som arbejdsgiveren og medarbejderne indbyrdes har aftalt/accepteret som en berettiget velfærdsforanstaltning under hensyntagen til arbejdets beskaffenhed.
Uanset ovenstående, har arbejdsgiveren ret til at "lede og fordele" arbejdet inden for de respektive rammer, overenskomst/aftale tilskriver. Det er god arbejdsledelse at dele denne ret i samarbejde med medarbejderne.
I henhold til Arbejdsmiljøloven, skal arbejdet planlægges/udføres således at det, til en hver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet - herunder også indplacering af velfærdsforanstaltninger.
Da Arbejdsmiljøloven er en såkaldt "rammelov", som ved decentrale forhandlinger skal tilpasses den enkelte arbejdsplads, kan der være forskelle fra branche til branche - men principperne er de samme.
Din tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant kan oplyse dig om, hvilke regler der gælder for netop din arbejdsplads. Er du i tvivl, kan du altid rette henvendelse til din fagforening.

Sandwichen fylder 250 år
To stykker brød med pålæg imellem...så har man en sandwich...og i år (2012) kan den ydmyge spise fejre, at den blev navngiver for 250 år siden.
Hvorvidt det var jarlen af Sandwich, John Montagu, der opfandt den, ligger ikke fast, men det er sikkert, at det er ham, der har lagt navn til.
Jarlen blev efter sigende sulten under en gåtur i 1762, men han skulle have en hånd fri til sit kort. Derfor bad han tjeneren om at komme med 2 stykker brød med noget pålæg imellem.
Det er tvivlsomt, om det er baggrunden for rettens opfindelse, men det siges, at det var jarlen, der gjorde det populært at spise sandwich i de finere kredse.

---

TAK FORDI DU BESØGER MIN HJEMMESIDE