Jeg er årgang 1945       
-og kom til verden nogle måneder efter 2. Verdenskrig - så jeg hører til generationen af de såkaldte "store årgange".
Oprindelig er jeg københavner idet jeg blev født i dølgsmål på Rigshospitalet af en meget ung pige på blot 16 år.
På den tid var det ikke velset at en så ung pige fødte uden for ægteskab, så jeg blev fjernet fra mit mødrende ophav (ja, det var barskt for en ung mor dengang).
Efter en omskiftelig tilværelse hos forskellige plejefamilier, kom jeg på et børnehjem i Hornbæk.

Herfra starter den del af min tilværelse som står klarest i min erindring.
Fra børnehjemmet i Hornbæk blev jeg, i en alder af 4-5 år, adopteret af et ægtepar fra Skagen, som fra da af blev min mor og far.
De er nu for længst døde og blev begge to 90 år.
Min mor døde i 2001. Min far døde i 2003.
Skagen blev således min barndomsby hvor jeg voksede op og havde min skolegang.
Så, på en måde, er jeg vel også skawbo, selv om jeg er født i København.

Min opvækst
-og vel nok især min opdragelse, var præget af en form for strenghed og diciplin - men dog med tryghed, kærlighed og omsorg som det væsentlige.
Husk på at børn, dengang, måtte ikke lave for megen støj og, frem for alt, skulle de tie stille når de voksne talte.
For de voksnes ord var lov.
Var man næsvis, fik man én på skrinet - i værste fald en røvfuld.
Børn skulle være artie og ses, men absolut ikke høres.
Når jeg sådan ser tilbage, vil jeg nok mene at opdragelsen var lidt for patriarkalsk og gammeldags, set med nutidens øjne.

Mine forældre
- havde, på den tid, et lille ismejeri med en stor kundekreds og det var en pligt at hjælpe med udbringning af mælk i de tidlige morgentimer.
Fra privaten, som var et gammelt fiskerhus fra 1700-tallet, var det op kl. 4 om morgenen og så ellers bare se at komme i sving.
Bagefter var der så en skolegang der skulle passes.
Jo, det kunne nu godt være træls og bøvlet for en lille purk.

Skolegangen
- på "Kappelborgskolen" bar også præg af tidens trend om flid og dygtighed - og frem for alt diciplin.
Det var en dyd at være flittig og især dygtig.
Var man ikke det, blev man nærmest betragtet som sinke.
Faktisk var der særlige klasser på skolen som kaldtes "sinkeklasser" (i dag hedder det vist hjælpeklasser eller specialklasser).
Selv om skolegangen var streng og diciplineret, var der også plads til tant og fjas og jeg holdt mig slet ikke tilbage når der var udsigt til narrestreger - og opfindsomheden var stor.
Det var i alle henseender en rigtig dejlig tid.
Men nu var skoletiden ikke blot sjov og ballade, der skulle jo også læres noget.
Mit bedste fag var dansk, såvel mundtligt, men især skriftligt, hvor jeg fik topkarakter (det hed UG dengang).
Regning og matematik var det værste volapyk og jeg forstod det simpelt hen ikke.
Vel nok mere af pædagogiske årsager, for min indlæringsevne fejlede ikke noget.
Det har senere ændret sig til det bedre.

Efter 7 års skolegang
- blev jeg så konfirmeret i Skagen Kirke (den er forresten meget smuk).
Det var søndag den 3. april 1960 (Mariæ Bebudelsesdag)
 - en dejlig dag som jeg aldrig vil glemme!
Festen blev holdt på byens fineste hotel: "Brøndums Hotel".

Nu, hvor jeg var blevet "voksen"
- skulle jeg lære at klare mig selv i den store vide verden.
Det var rigtig svært for en teenager der også havde sin pubertet at holde styr på.
Forvirringen var stor i mit lille hoved og selv om jeg fik arbejde hos en maler, en tømrer ja, sågar hos en bager i Frederikshavn, så lykkedes det aldrig for mig at få en læreplads.
Til mine forældres store fortrydelse.

Resolut sendte de mig derfor på kostskole
- i Dronninglund -  (Østvendsyssel Ungdomsskole ) så jeg kunne blive voksen!
Det var en stor oplevelse og der fik jeg den skoleundervisning der i dag vel nok svarer til 9.-10. klassetrin.

Akademiker eller håndværker blev jeg ikke.
Selv om jeg havde mangeartede jobs, som f.eks. tjener og buffist i bl.a. "Lorry", som dengang var varité (nu TV station) og badehotellet i Hellebæk ("HotelHellebæk Kyst") samt "Marienlyst" ved Helsingør (blot for at nævne nogle få ud af mange), så fandt jeg dog ikke "den rette plads" i mit liv, dengang.

1970 var et skelsættende år for hvordan det så senere gik.
Jeg blev ansat som portør ved Amager Hospital (dengang hed det SundbyHospital) der blev basen for mit fremtidige arbejdsliv, de næste 35 år.
I hospitalsvæsenet har jeg beskæftiget mig med mangt og meget: som portør, afdelingsportør på afdelinger med særligt speciale, portner o.s.v. - for til til slut at fungere som medhjælpende kvartermester ved hospitalets kapel m.v.
 I begyndelsen af min karriere var jeg tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant for mine kolleger og interessen for det faglige arbejde, har fyldt meget i jobbet i årenes løb.
Til fortrydelse for nogen, men nok til glæde for de fleste.

I 2005
- måtte jeg desværre sige farvel til mit job på grund af sygdom som følge af mange års nedslidning i et job der kræver en god fysik.
Kræfterne svigtede med årene og pensionen trængte sig på.

1970-2005
- var 35 begivenhedsrige år som jeg med glæde og taknemmelighed ser tilbage på.
Da pensionen overtog min tilværelse, påvirkede den mig på forskellig vis: der har været op- og nedture, på det psykiske niveau.
Men nu nyder jeg faktisk mit otium.
Helbredsmæssigt går det lidt i bølgedal - nogle dage er bedre end andre.
Trods skavanker, der ofte følger med alderen, klarer jeg mig ganske godt.

Hvem - og hvordan er jeg?
Ja, det er jo ikke sådan at svare på - og egentlig er jeg vel heller ikke den person, spørgsmålet skal rettes til, men jeg vil dog forsøge, med risiko for at beskrivelsen antager subjektiv karakter.

Jeg er ungkarl
- men har haft flere kærester, hvoraf min største kærlighed døde i 1998 efter 15 års samliv.
Det var min største sorg nogensinde.

Lad os begynde med det figurlige:
- er 165 cm høj og ret almindelig af bygning (dog med tendens til det "runde")-mørkblond/mellemblond med anstrøg af grå tindinger og lidt tynd i toppen (men ikke skaldet)
- har blå  øjne og smilehuller på begge kinder
(jeg nævner dette blot som et lille kuriuosum, da nogen synes at det er lidt charmerende og som barn var en redningsplanke...hvis du forstår).
Desuden bærer jeg briller og har pæne tænder - som helt er mine egne.

Min levevis er ret ordinær
- hvis man kan sige det på den måde - ikke de store falbelader - altså et stille og roligt liv hvor kosten er min store passion.
Jeg holder af god og veltillavet mad. Ikke nødvendigvis de "tunge" danske retter med tyk sovs og den slags...det er kun lejlighedsvis.
I dagligdagen står menuen på meget frugt, mange grøntsager og magert kød, fjerkræ og fisk.

Jeg elsker at varte op
- og dem som besøger mig får en kongelig betjening og brillant mad ( sådan siger de selv - og så må det jo passe).
Ingen overdrivelser hos mig, men mine gæster og venner skal føle sig godt tilpas med det bedste, jeg formår!

Af interesser skal nævnes:
- tidens puls...d.v.s. stort set alt hvad der rører sig i samfundet...og jeg er rimelig velorienteret om tingenes tilstand.
Har naturligvis en mening om ditten og datten, men er iøvrigt ikke særlig politisk eller religiøst interesseret.
Sport har ikke min store interesse, selv om jeg godt kan se en fodboldkamp og lade mig "rive med".
Naturen - og hvad der rører sig derude - elsker jeg: dyr, planter og især blomster.
Jeg har en lille altan som jeg kalder "oasen" og den er mit hjertebarn.
Af litteratur er det dog mest fagbøger, biografier og historiske beretninger, der har min interesse...særlig Københavns og Frederiksbergs historie.
Skønlitteratur har ikke min store interesse, selv om jeg har en perlerække af gode romaner.
Kunst og teater hører også med til viften af mine interesser.
Tegning og maling (især pastel) dyrker jeg lejlighedsvis på amatørbasis.

Hvordan er jeg som menneske?
Ja, som nævnt, er det, subjektivt betragtet, nok ikke helt galt når jeg karakteriser mig som udadvent, med en vis reservation over for det frembrusende og påtrængende .
Så er det 3 skridt fra livet.
Jeg har en udpræget sans for humor (mit store forbillede er multikunstneren Robert Storm Petersen...også kaldet Storm P.
Er ellers rolig og venlig med stor talelyst (til irritation for nogen og glæde og fornøjelse for andre: det regulerer sig selv når jeg fornemmer én af delene).
Går for at være "rund og varm": man føler sig godt tilpas i mit selskab.
Desuden er jeg forstående og hjælpsom og har stor indlevelsesevne i mine medmenneskers forskelligartede begivenheder i livets cyklus.
Er ikke SÅ let at begejstre, men kan godt glæde mig på andres vegne.

Jeg er meget trofast og stabil:
- en aftale er en aftale og skal holdes og hæderlighed er en dyd, ligesom man altid skal holde sig til sandheden.
Løgnagtige personer - og personer med "skumle" hensigter er uønsket i mit univers.
Personer der udviser rettidig omhu har første prioritet.
Kan godt være godtroende uden at være naiv.

Selv om jeg er opdraget til pli og gode manerer
- er jeg ikke konfliktsky og jeg har da også været igennem en del konflikter i mit liv.
På nogle områder har jeg nok været øretæveindbydende...fordi jeg altid siger min mening...nogle gange lidt for direkte og hårdt...og så kan der opstå en konflikt.
Nogle gange skulle jeg nok have holdt min kæft.
Men det tror jeg aldrig, at jeg lærer.





Tak for opmærksomheden
   

TAK FORDI DU BESØGER MIN HJEMMESIDE